december 3, 2024

Bolig, Hus og Have

Råd og vejledning fra DIY folk. Byg selv billigere

Sådan finder du den bedste forsikring

Ingen kan klare sig uden forsikring i dag. Nogle forsikringer er endda lovpligtige, som fx en ansvarsforsikring til bil. Også for husejere er der lovpligtige forsikringer. Men de færreste vil klare sig igennem livet med kun lovpligtige forsikringer. Det ville for de fleste betyde et utrygt liv, hvis ikke de havde nogle frivillige forsikringer. Og dem findes der rigtigt mange af, ligesom der findes mange forsikringsselskaber.

Nogle frivillige forsikringer er heller ikke helt så frivillige som det forlyder. Fx hvis du vil have en billig bilforsikring, så får du den i praksis kun, hvis du også køber en familie- eller indboforsikring hos samme selskab. Det lyder lidt af afpresning, og det er det måske også. Men åbenbart er det fuldt lovligt for forsikringsselskaber, at gøre det.

Forsikringer bliver billigere i sampak

Det er ikke ligefrem sådan, at forsikringsselskaberne kan levere nogle overbevisende argumenter. Men i det virkelige liv er det sådan, at jo flere forsikringer du køber hos samme udbyder, jo billigere bliver de. Ovennævnte eksempel siger at en bilforsikring plus en indboforsikring bliver billigere i sampak end en bilforsikring alene.

Du må nok lede længe efter videnskabeligt holdbare argumenter for, hvordan det kan gå til. Men sådan er det bare. Og når du betaler mindre for to forsikringer end for en, hvem ville så takke nej til dette?

Lige så mange forskellige forsikringer der findes, så findes der også mange forskellige forsikringsselskaber. Nogle af dem er pæredanske, andre tilhører store internationale koncerner.

Den billigste er ikke altid den bedste forsikring

Når alt for mange altid leder efter de billigste tilbud, så udløser det et race mod bunden. Det ser vi fx til dagligt indenfor billige forbrugsvarer. Butikkerne er oversvømmet med ubrugeligt ragelse. Billige asiatiske importvarer, der ser flotte ud, men er atter ubrugelige. Sådan kan det også være med forsikringer. Den billigste forsikring er ofte ikke den bedste forsikring.

En forsikring kan ikke sammenlignes med noget du bare forbruger. En forsikring er din rygdækning, din garanti for, at du ikke ender i fedtefadet, hvis uheldet er ude. Hvis du smadrer din bil, så skal du kunne regne med at din kaskoforsikring dækker det meste af skaden. Samme med ansvarsforsikringer, indboforsikringer etc.

Tjek forsikringens erstatningskultur

Derfor skal du nøje tjekke de mest lokkende billige tilbud. Hvorfor kan de være billigere end konkurrenternes? Kan det være, fordi selskabet udbetaler mindre end andre? Nogle forsikringsselskaber vil lokke dig med billige priser. Men når du har været ude for et uheld og har brug for en erstatning, så finder du pludseligt mange meget små bogstaver i policen.

Derfor er det altid en god ide, at tjekke en forsikrings omdømme. Her skal du også være opmærksom på, at der findes to slags forsikringsselskaber: dem som ejes af kapitalfonde og dem der ejes af medlemmerne. Kapitalfond ejede forsikringer skal give overskud til aktionærer. Medlemsejede forsikringer deler deres overskud ud blandt medlemmerne.

Dette betyder ikke, at alle profitorienterede forsikringsselskaber nødvendigvis er dårligere. Men det burde da i hvert fald være ret tankevækkende, ikke?

Share:
Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *