november 8, 2024

Bolig, Hus og Have

Råd og vejledning fra DIY folk. Byg selv billigere

Indret et hjemmekontor og få en god arbejdsdag

Flot, motiverende indretning er kernen til arbejdsglæde på hjemmekontoret. Måske lyder det lige en tand for overfladisk – men når du ikke længere har hyggesnakke med flinke kolleger i køkkenet, et fast skrivebord, arbejdscomputeren eller kantineordningen, gør det faktisk en overraskende stor forskel. Når der ikke er transporttid eller nogen form for fysisk barriere imellem hjemmet og arbejdspladsen, kan grænserne lynhurtigt udviskes. Når der ikke er noget, der afholder dig fra at arbejde lidt længere over hver dag for ”lige at afslutte” det, du er i gang med, har du pludselig aldrig rigtig fri mere – og så forsvinder både motivation og glæde.

Med et velindrettet hjemmekontor er der en klar, fysisk barriere imellem arbejdsrummet og hjemmet – som det derved også er meget nemmere at forlade mentalt, når du logger af og træder ud af efter fyraften. Læs vores tips til at indrette et hjemmekontor, der fungerer for dig, lige her.

Sid ergonomisk med den rette kontorstol

Et af de vigtigste møbler, du vil skulle finde til dit projekt, er uden tvivl en kontorstol til hjemmekontor. Hvis du sidder i en sofa med computeren i skødet hele dagen eller vælger en billig, hård stol, der ikke støtter ordentligt, har du nakke-, skulder- eller rygproblemer, før du ved af det – og hvis der er noget, der afbryder arbejds-flowet, så er det unødvendige smerter. Hvis du kun skal investere i ét møbel til hjemmekontoret, anbefaler vi helt klart, at det bliver din kontorstol – og evt. et hæve-sænkebord, så du også har mulighed for at arbejde stående og få lidt afveksling i din arbejdsstilling.

Sæt dit unikke præg

Når du først har styr på selve arbejdsstationen, er der stort set frit spil, når det kommer til resten af kontoret. Hvad du gør med det, kommer helt an på, hvad du har brug for i dit arbejdsmiljø for at holde motivationen oppe og stimulere din kreativitet. Udnyt denne unikke mulighed til virkelig at lege med kontorets udtryk og skræddersy det til dine behov på en måde, du aldrig ville kunne gøre af hensyn til kolleger i et normalt storrumskontor. Arbejder du bedst med at kunne tegne dine idéer ud i et kæmpe mindmap? Så køb dig et whiteboard – eller tag skridtet videre og mal en hel væg med tavlemaling, så du kan slå dig løs med kridt. Har du brug for hård rock for fuld skrald? Så invester i gode højtalere og integrer dem i dine drømmes skrivebords-setup. Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til indretningen af dit helt eget hjemmekontor.

Share:
Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *