oktober 4, 2024

Bolig, Hus og Have

Råd og vejledning fra DIY folk. Byg selv billigere

Der findes mange slags flis, men kakao flis er en af de bedste måder at få styr på haven

Det kan være et stort projekt at få styr på ens bolig. Mange som køber et hus, går også rundt med en drøm om at gøre det til ens eget. Det vil sige, man skal istandsætte, designe og indrette. Øverst på manges ønskeliste er der også en drøm om at have en flot have, men det er ikke alle som har sat sig ind i hvilket arbejde det i virkeligheden er. Der er rigtig mange ting man skal tage højde for, men det skal naturligvis ikke afholde en fra at gøre det.

Hvis man gerne vil have et flot blomsterbed, eller har et andet område som skal kultiveres, så er det en god ide at dække det med flis. På den måde kan man undgå mange af de problemer som ofte opstår i forbindelse med plantning af blomster og ting som krydderurter. Til det formål er kakao flis ideelt. Det er et relativt nyt remedie på markedet, men det har vist sig at have nogle særdeles fordelagtige egenskaber

En af dem er at det er fyldt med gode næringsstoffer, hvilket gør det ideelt som dække i bunden af et blomsterbed. Det er en klar fordel og flere andre typer træflis, som man ofte ser benyttet.

Hvad er kakao flis, og kan man spise det?

Kakao flis kan, på trods af navnet, ikke spises, hverken af dyr eller mennesker. Det er lavet af skallen fra kakaobønner, og det er blandt andet en af grunden til at det giver så meget næring til jorden. Selvom det ikke umiddelbart kan spises, så kan havens fugle godt finde på at rode i det. Hvis man gerne vil undgå dette, så kan man fodre de fugle der er i haven, og så skulle det problem være ordnet.

Det er dog ikke kun næringsstofferne som er en fordel ved kakao flis. En anden grund til at man skal fylde sine bede, er at det kan holde alverdens skadedyr væk. Mange kæmper med dræbersnegle i deres have, men hvis man fylder op med flis, så bliver ens bede mindre attraktive til disse skadedyr.

Udover dræbersnegle, så er kakaoflis også særdeles effektivt i forbindelse med bekæmpelse af ukrudt. Man kan altså meget nemmere kontrollere hvad der gror, og hvad der ikke gror med denne type flis.

Hvordan benytter man bedst kakao flis

Hvis man ikke har rodet rundt i en have før, så kan det være svært at vide hvor man skal starte. En god tommelfingerregel er at jorden gerne skal være godt drænet inden man dækker den med flis, og derudover skal man putte omkring 5 cm af flis på det område man vil dække. Når flisen bliver våd, danner den en form for naturlig lim som får den til at hænge sammen. Således opnår man et meget bedre dække med kakao flis end med andre typer af flis.

Share:
Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *