december 3, 2024

Bolig, Hus og Have

Råd og vejledning fra DIY folk. Byg selv billigere

Brændeovnsblæser – Virker det, og hvad kan du spare?

Der er rigtig mange danskere, der ejer en brændeovn i dag. Der er naturligvis en lang række fordele ved en brændeovn, såsom at den skaber masser af hygge og varme i hjemmet. Dog skal det nævnes, at en brændeovn hverken er den mest økonomiske eller effektive metode. Der findes heldigvis en løsning på dette problem, nemlig en brændeovnsblæser. Men hvad er det egentlig? Du kan blive meget klogere på, hvad en brændeovnsblæser er, her i artiklen og få svar på, om den virker, og hvad du kan spare.

Hvad er en brændeovnsblæser?

Ganske kort fortalt er en brændeovnsblæser en lille ventilation, der skal placeres på brændeovnen. På den måde er den i stand til at fordele den varme luft fra ovnen ud i rummet, hvilket er med til at gøre brændeovnen mere effektiv. Det særlige ved en brændeovnsblæser er, at du ikke behøver at sætte den i en stikkontakt, ligesom at den ikke bruger batterier. Du tænker måske nu, at en lille ventilator ovenpå din brændeovn lyder grimt, men du har mulighed for at købe den i et neutralt design. Det skal endvidere nævnes, at den ikke er særlig stor.

Opnå en bedre varme og samt et bedre indeklima

Ved køb af en brændeovnsblæser vil du altså kunne opnå en endnu bedre varme derhjemme, i og med at varmen fordeles, og derfor vil du bedre kunne mærke varmen. Det resulterer endvidere i et bedre indeklima, og du er tilmed med til at skåne både din økonomi og miljøet ved køb af en brændeovnsblæser. Det skyldes, at du har mulighed for at opnå en mere effektiv udnyttelse af varmen, og det er helt uden, at du skal bruge mere energi. Det vil sige, at denne smarte opfindelse både er besparende, enkel og effektiv.

Så mange penge kan du spare ved køb af en brændeovnsblæser

Der er således ikke nogen tvivl om, at en brændeovnsblæser virker, og at du vil kunne få stor glæde af de mange fordele, som den giver. Men hvor meget kan du egentlig spare? Dette afhænger naturligvis af en lang række faktorer, såsom hvor meget du fyrer hvert år, og det har igen noget at gøre med, hvor stort et hus du har, hvilken type brænde du anvender og så videre.

Dog siges det, at du kan mindske dit forbrug med hele 16%, hvis du bor i et hus på 150 kvadratmeter, og at der er tale om en husstand med to børn og to voksne, og hvor der endvidere anvendes oliefyr og mellem 10 og 15 rummeter brænde årligt.

Spar op til 16% på dit forbrug

Der er altså tale om rigtig gode besparelser, hvis du kan komme op at spare 16% af dit forbrug. Det vil typisk være omkring 1.000 til 1.500 kr. årligt, alt afhængig af hvor du vælger at købe dit brænde naturligvis. Endvidere skal du huske på, at det altså ikke kun er økonomiske fordele, du får, men at du samtidig får en meget mere sund bolig, eftersom varmen bedre kan fordeles. Der er således ikke nogen tvivl om, at der er mange fordele ved en brændeovnsblæser, hvorfor du bestemt bør overveje at investere i en model til dit hjem.

Share:

Gode råd til at indrette et moderne hjemmekontor

De fleste mennesker har i dag et hjemmekontor i deres bolig, så de ikke nødvendigvis behøver at møde op på deres arbejdsplads hver eneste dag. Det kan også være, at man ofte tager arbejdet med hjem om eftermiddagen eller i weekenden, hvorfor det er smart med et rum, hvor man har mulighed for at arbejde derhjemme. Har du brug for en række gode råd til, hvordan du kan indrette et moderne hjemmekontor i din bolig, er du kommet til det helt rette sted. Det kan du nemlig blive meget klogere på her i artiklen.

Skab en masse komfortable siddepladser

Det er først og fremmest vigtigt, at dit moderne hjemmekontor har nogle gode muligheder for, at du kan sidde ned. En ergonomisk kontorstol er i den forbindelse et rigtig godt valg. Hvis du har en dårlig kontorstol, der ikke giver dig den rette støtte, vil du meget hurtigt kunne få smerter i dine skulder, din lænd og i din ryg. Endvidere kan du også med fordel vælge at investere i nogle stole med armlæn og gøre disse behagelige og komfortable med hynder eller plaider.

På den måde skaber du mulighed for, at der er masser af plads til gæster i dit hjemmekontor, og det gør endvidere rummet mere indbydende.

Køb et godt skrivebord, du kan hæve og sænke

Endvidere er det vigtigt, at du har et godt skrivebord, som du har mulighed for at hæve og sænke. På den måde behøver du nemlig ikke at sidde ned hele tiden, mens du arbejder, og det er bestemt godt at komme op at stå fra tid til anden. Flere undersøgelser har bevist, at det ganske enkelt er mere sundt for kroppen at stå op, mens man arbejder, og netop derfor er det vigtigt, at du husker at gøre det – særligt, hvis du skal arbejde i flere timer ad gangen.

Gem dit rod væk ved hjælp af hylder og skuffer

Et moderne hjemmekontor, der samtidig er funktionelt, har endvidere plads til både hylder og skuffer. I et kontor er det vigtigt, at man har mulighed for at gemme papirer og mapper væk, når man ikke skal bruge dem. Det skaber nemlig mere orden, og det er bestemt ikke hensigtsmæssigt at arbejde ved et skrivebord, der flyder med al muligt unødvendigt rod. Derfor kan du med fordel vælge at købe et skrivebord, der har inkorporeret skuffer, da du på den måde let og hurtigt kan komme til de dokumenter eller mapper, som du skal bruge, mens du sidder og arbejder.

Gør rummet behageligt og rart at være i

Endelig er det vigtigt, at dit nye hjemmekontor er behageligt og rart for dig at være i. I den forbindelse kan du med fordel indrette rummet med nogle private fotos af din familie eller sætte nogle billeder op med flotte motiver. Endvidere kan du også investere i nogle grønne planter, som har en positiv effekt på indeklimaet. Et hjemmekontor er et sted, hvor du med garanti vil skulle bruge masser af timer, hvorfor du bestemt bør gøre noget særligt ud af rummet og forsøge at gøre det mere hyggeligt og personligt. I den forbindelse er planter, private billeder og malerier eller plakater brugbare redskaber.

Share: