Når man køber nye hvidevarer – for eksempel tørretumbler, opvaskemaskine, vaskemaskine – skal man naturligvis også overveje selve installationen og tilslutningen til el og VVS. Men installationen er ikke nødvendigvis billig, især ikke hvis man vil have en autoriseret el- eller VVS-installatør til at gøre det. Så hvad må man selv installere? Og hvilke regler og love gælder der på området? I dette indlæg giver vi et overblik over, hvad du selv må installere, og hvornår du skal have en autoriseret el- og/eller VVS-installatør til at gøre det.
Du skal have professionel hjælp, hvis der laves tilføjelser eller ændringer i el- eller VVS-installationen
En generel tommelfingerregel er, at alle nye installationer eller ændringer i eksisterende installationer i el og/eller VVS skal udføres af en henholdsvis autoriseret el-installatør og autoriseret VVS-installatør. Det betyder altså, at du ikke selv må lave hverken ændringer eller tilføjelser til el- eller VVS-installationerne. Så hvis installationen af de nye hårde hvidevarer kræver det, skal du altså have hjælp fra en autoriseret fagmand. Du kan læse mere om disse regler fra Bygningsreglementet her.
Installation af opvaskemaskine
Hvis du tidligere har haft opvaskemaskine og blot vil udskifte den gamle opvaskemaskine, er der typisk de fornødne el- og VVS-installationer, og i så fald må du gerne installere opvaskemaskinen selv. Hvis du ikke tidligere har haft opvaskemaskine, eller blot vil være helt sikker på, at der er de fornødne installationer, kan du bruge nedenstående tjekliste:
- stikkontakt med jordforbindelse
- Vandtilslutning
- Afløb
Prisen på installationen af opvaskemaskinen varierer meget. Det afhænger især af, om der er de fornødne installationer. Hvis du har de rigtige el- og VVS-installationer, kan du regne med at betale i omegnen af 299-799 DKK. Mangler du omvendt de rigtige installationer, kan du regne med at betale alt fra 1999-4999 DKK. Du kan læse mere om priserne her.
Installation af vaskemaskine
Om du selv må installere en vaskemaskine afhænger af, om vaskemaskinen i forvejen har de nødvendige installationer. Har du f.eks. tidligere haft en vaskemaskine samme sted, som du skal have den nye, vil der typisk være de nødvendige installationer. Hvis du skal have installeret en helt ny vaskemaskine, skal du sikre dig, at den har de nødvendige installationer, før du selv går i gang med installationen. Specifikt skal der være disse installationer:
- Stikkontakt med jord i rækkevidde for maskinen (el til vaskemaskinen)
- Vandhane tæt på vaskemaskinen, som giver mulighed for at sætte maskinens vandslange på den (vandtilførsel til vaskemaskinen)
- Håndvask i nærheden med afløb af 40 eller 50 milimeter plastrør (afløb til vaskemaskinen)