Bolig, Hus og Have

Siden 2006 er nye enfamiliehuse blevet inddelt i energiklasser afhængigt af, hvor stort deres energiforbrug beregnes til at være.

Står du selv overfor et nybyggeri eller et renoveringsprojekt? Så er det en god idé at sætte sig ind i, hvordan du isolerer huset ordentligt eksempelvis med nye døre og vinduer.

Energiklasser for nye enfamiliehuse

Det giver god mening først at gøre det helt klart, hvad energiklasser egentlig er. En energiklasse angiver, hvorvidt dit hus kun lige lever op til bygningsreglementets krav eller om det præsterer bedre end de nuværende krav. Eksempelvis er et hus i lavenergiklasse energimæssigt bedre stillet end et standardhus.

Derudover er energiklassen et udtryk for, hvor mange kilowatt-timer der i huset bruges til opvarmning, ventilation, køling og varmt vand pr. kvadratmeter pr. år.

De nye regler

Siden 2006 har energiklasser været en del af bygningsreglementet med formål om at begrænse energiforbruget i bygninger. Dette skyldes, at mellem 30-40% af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning, ventilation og strøm til drift af bygninger. Det samme ser man også i resten af Europa. EU udsendte derfor et bygningsdirektiv om bygningers energimæssige ydeevne ved udgangen af 2002, som stramningerne i det danske bygningsreglement er baseret på.

Nye huse og energiklasser

Alle nyopførte huse skal efter lovgivning energimærkes for at gøre det muligt at kontrollere, at de lever op til energiklassen. Boliger bliver derfor rangeret efter ene skala fra A2020 til G, hvor A2020 er det mest energieffektive prædikat, mens G er det mindst effektive. På den måde minder energimærkningen af boliger meget om de energimærker, de fleste allerede kender fra køleskabe, vaskemaskiner og andre hårde hvidevarer.

Typisk ligger nye huse på A2010-A2020 afhængigt af energiklassen, de er opført efter. De resterende trin på skalaen fra B og til G bruges til energimærkning af eksisterende bygninger.

Energikonsulent

Energimærkningen udføres af en beskikket energikonsulent, der skal være godkendt af Energistyrelsen. Energikonsulenten skal være uvildig og må derfor ikke have deltaget i projekteringen eller opførelsen af huset.

Udførelsen

Energimærkningen foregår efter en nøje fastlagt fremgangsmåde. Softwareprogrammet til udregning af energimærkningen er baseret på den samme kerne, som det program, der bruges til at beregne om husets energibehov lever op til energirammen.

Du skal være opmærksom på, at et nyt hus må ikke tages i brug, før der er lavet et energimærke. Hvis energimærkningen ikke lever op til kravene i bygningsreglementet, kan din kommune kræve fejlene udbedret.

Det æstetiske perspektiv

Mange mennesker går med en forestilling om, at et lavenergihus er et lille mørkt hus med små vinder, solceller på taget og muligvis også med en vindmølle i baghaven. Og det er langt fra  tilfældet. Lavenergihuse findes i alle typer og udformninger – ligesom traditionelle huse. Der findes en del danske byggefirmaer, der kan levere huse i lavenergiklasse.

Hvis du eksempelvis har et hus i energiklasse 2015, lavenergiklasse eller et passivhus, kan du i mange tilfælde slippe for at tilslutte dig den kollektive varmeforsyning, dvs. fjernvarme og naturgas. Hvilket kan være stor en økonomisk fordel, som også er værd at tage med.

Det kan være svært at opnå 100 procent bæredygtighed, når det kommer til et byggeri. Men der er helt klart råd at følge, som kan gøre dit husbyggeri langt mere bæredygtigt, og på samme tid sikrer dig bekvemmelighed og kvalitet. Læs med her og bliv klogere på bæredygtigt byggeri.

Står du overfor et stort gør-det-selv projekt, kan du hos Bedst & Billigst finde et stort udvalg af vinduer, døre mm..

Minimér energiforbruget

En udbredt tendens, som mange boligejere lige nu har stort fokus på, er at spare på energiforbruget gennem isolering, energiruder og omlægning til miljøvenlige varmekilder som fjernvarme og varmepumper.

I denne sammenhæng er det vigtigt at sikre sig, at de tekniske løsninger spiller korrekt sammen, således at der ikke opstår problemer med indeklimaet i boligen.

Skab et godt indeklima

Det giver god mening, at når huset er tæt isoleret, er det vigtigt at sikre et godt indeklima med et fornuftigt luftskifte. Her er det en god idé at være opmærksom på materialevalget, sørge for at lufte ud regelmæssigt samt at holde ventiler i vinduer åbne.

Bæredygtige materialer

Det kan være den største udfordring med bæredygtigt byggeri at finde bæredygtige materialer. fordi det stadig er svært at indhente de helt rigtige oplysninger om forskellige byggematerialers påvirkning af miljøet over længere tid. Her kan man enten lade sig rådføre af en professionel rådgiver eller vælge genbrugs- eller miljømærkede materialer.

Overvej altid, om der er alternative materialer til de funktioner, du planlægger. Og stil spørgsmål til, om der er behov for vedligeholdelse, udskiftning eller ekstra rengøring af de materialer, du ønsker at anvende.

Tænk i løsninger

Der kan være hensigtsmæssigt at tænke ud af boksen, når det kommer til bæredygtighed. Eksempelvis kan regnvand kan opsamles og genbruges i haven eller til toiletskyl. Genbrug af regnvand er både godt for miljøet og din pengepung.

Affald bør sorteres, gør derfor plads til sortering i forskellige beholdere i køkkenet og anlæg en kompostbunke i haven.

En tilpasningsdygtig bolig

Et godt råd er at bygge dit hus, så det let kan tilpasses nye beboer, når du engang skal videregive det. Det kan eksempelvis gøres ved, at fordelingen mellem fællesrum og værelser let kan ændres. På den måde vil huset fungere både for en børnefamilie og for par uden børn.

Et tilpasningsdygtigt hus er lettere at sælge. Derfor er det en god idé at sørge for, at husets konstruktioner kan skilles ad og måske endda genanvendes i fremtiden.

Nye vinduer ligger højt på danske liste over ønskede boligrenovationer, og mange går med planer om at udskifte vinduerne hen over sommeren.

Det er generelt en stor investering at købe nye vinduer til ens bolig, så der er ofte nøje overvejelser forud for investeringen. Disse overvejelser har til formål at udforske egne behov, men derudover er det også en mulighed for at sætte sig ind i de mange tilbud på markedet.

Meget tyder på, at vi danskere generelt prioritere nogenlunde ens i forhold til nye vinduer. Herunder kan du læse mere om de faktorer, som især styrer danskernes beslutninger, når der skal vælge nye vinduer.

1. Vinduernes holdbarhed

Holdbarhed er oftest danskernes førsteprioritet, når der skal købes nye vinduer, og det gælder både unge og gamle.

Mange fra de ældre generationer kan huske energikrisen i 1970’erne. Her blev det populært at investere i nye vinduer. Desværre var mange af disse vinduer af meget tvivlsom kvalitet, og i nogle tilfælde skulle de udskiftes allerede indenfor 10 år. Det har sat sig fast i bevidstheden hos mange, og derfor har de nu ekstra fokus på vinduernes holdbarhed.

Også de yngre generationer går op i holdbarhed. Dels er det sund fornuft, men derudover er det også et skridt imod en mere bæredygtig udvikling, hvor ting købes for at skulle holde i lang tid. Det kan moderne vinduer heldigvis, for der findes mange producenter, som fremstiller vinduer efter høje standarder.

2. Vinduernes pris

Det er en investering at købe nye vinduer, og derfor kan man ikke ignorere prisen fuldstændig. Der kan være store variation i priserne fra forhandler til forhandler, men danskerne holder bestemt også øje med prisen, når de køber nye vinduer.

Danskernes prisbevidsthed i forhold til vinduer skyldes især, at internettet har gjort det så nemt at sammenligne priser. Det har øget bevidstheden om de store prisforskelle, og mange er blevet opmærksomme på, at de kan spare mange penge ved at vælge den rette forhandler.

Hvis alle vinduer i et hus skal udskiftes, er det ikke unormalt, at prisen kan runde 50.000 kroner. Derfor er det heller ikke irrelevant, om man kan spare 10-20% ved at vælge den rette forhandler.

3. Vinduernes vedligehold

De fleste af os har en travl hverdag, og derfor er det også de færreste, som har interesse i at skulle bruge timevis på vedligehold af deres vinduer. Dette er den primære årsag til, at vinduernes vedligehold rangerer højt på danskernes prioriteringsliste.

Trævinduer i kernetræ kan sagtens have en meget lang holdbarhed, men det kræver også, at de bliver vedligeholdt regelmæssigt med træbeskyttelse. Dette er den primære årsag til, at flere og flere danskere fravælger at købe vinduer i træ.

Det moderne alternativ til trævinduer er vinduer i træ-alu. Disse vinduer er stadig lavet i træ, men de er beklædt med en tynd liste af aluminium på den udvendige side. Beklædningen betyder blandt andet, at vinduerne ikke skal males, og dermed spares der meget tid på vedligehold.

Vinduer i træ-alu koster en anelse mere end almindelige trævinduer, men dette er én af de områder, hvor de fleste gerne betaler en smule ekstra for deres vinduer. Det kan også have en positiv indvirkning på husprisen.

4. Vinduernes design

Vinduesdesign er vigtigt for mange danskere, og moderne vinduer fås i mange forskellige udgaver. Det faktiske behov i forhold til vinduesdesign er dog meget forskelligt fra person til person.

Den vigtigste faktor i forhold til design er det generelle udseende på ens hus. Et bondehus mister for eksempel meget charme, hvis der monteres vinduer uden sprosser, mens en murermestervilla ser pænest ud med dannebrogsvinduer.

Også farven på vinduerne er en vigtig faktor, for selvom hvide vinduer i mange år har været det mest populære valg, så begynder flere og flere at vælge andre farver. Sort er det næstmest populære farvevalg, men der findes også mange andre muligheder.

5. Vinduernes energivenlighed

Energivenlighed er en vigtig motivationsfaktor i forhold til at udskifte vinduer. Udsigten til årevis med besparelser på varmeregningen kan ganske enkelt motivere de fleste.

Vinduernes energivenlighed ligger dog ikke højt på listen i forhold til danskernes prioritering, og det er der især én god grund til. Moderne vinduer er ganske enkelt alle sammen energivenlige takket være fastsatte krav i lovgivningen.

I dag fås langt de fleste vinduer enten med to eller tre lag glas. Her isolerer vinduer med tre lag glas naturligvis bedst, men for mange husstande kan det ikke betale sig at investere i vinduer med tre lag glas. Det skyldes ganske enkelt, at mange ældre huse ikke er særlig velisolerede, og derfor vil der ikke være mærkbar forskel på varmeregningen ved at vælge tre lag glas.